Hver søndag morgen i min barndom

gik jeg ind i mine forældres seng.

Og hver søndag morgen fulgte min far og jeg samme ritual.

Han modellerede mit ansigt, som var det af ler.

Detalje efter detalje.

Langsomt.

Øjenbryn, næsefløje, pande, mund…

Alt sammen omhyggeligt og nænsomt.

Til sidst ørerne.

Krog efter krog omsider foldet ud.

SÅ! – sagde han.

Nu er du parat til at lytte.

”Der var en gang….”